Bliv medlem

Hvad får jeg ud af medlemskabet?

Sammen med de faglige medarbejdere i SAGRO løser vi medlemmernes erhvervspolitiske udfordringer. For at sikre den bedste opgaveløsning har vi et tæt samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Landboorganisationer i vores region. Opgaver, der har principiel karakter, bliver løst på fællesskabets vegne – ja det er bl.a. noget du får for dit kontingent.

Vi holder løbende uformelle møder med lokalpolitikere og mødes jævnligt med borgmestre og udvalgsformænd for kommunerne i vores område. På den måde er vi med til at sætte landbruget og fødevareklyngen på den politiske dagsorden.

Derudover skriver vi ofte om landbrugets forhold i de regionale aviser for at sætte fokus på, hvad landbruget bidrager med til samfundet, og hvilke udfordringer erhvervet har.

Via vores tilknytning til Landbrug & Fødevarer har vi samtidig stor indflydelse på de nationale spørgsmål, der vedrører landbruget.

Medlemsfordele:

  • Som medlem i Holstebro Struer Landboforening har du mulighed for at gøre brug af lokale og landsdækkende medlemsfordele. Disse medlemsfordele opdateres løbende. Klik og se mere her.
  • LandbrugsAvisen: Som medlem modtager du hver uge LandbrugsAvisen med fagligt og politisk nyt fra erhvervet. (Bortset fra uge 52)
  • Gruppeliv: Tilbud om fordelagtig forsikringsordning til aktive landmænd og ægtefælle/samlever. Forsikringen dækker dødsfald, ulykke og kritisk sygdom.
  • Gruppepension: Mulighed for at spare op til pensionen og sikre dig selv, din ægtefælle og medarbejder mod tab af erhvervsevne – Så har du sikret familien fremover.
  • Sundhedsforsikring: Tilbud om sundhedsforsikring. Sikrer dig og dine medarbejdere en hurtig behandling på eksempelvis privathospital.
  • Indkøbsklub: Spar penge på maling, arbejdstøj, ferie med familien og meget andet på Indkøbsklubben.dk.
  • Landmand.dk: Opret din egen side med landbrugsfaglig information. Du bestemmer selv, hvad du vil have på siden, f.eks. noteringen, vejrudsigten i dit lokalområde, valutakurser, nyheder m.m.
  • LandbrugsInfo: Du får adgang til Videncenter for Landbrugs artikeldatabase med den nyeste landbrugsfaglige viden, skrevet af uvildige konsulenter med specialviden. Som medlem er adgangen gratis, og du sparer herved 2.000 kr.
  • Nyhedsbreve: Vi udsender hver måned Nyhedsbrev, hvor vi informerer om noget det der aktuelt arbejdes med i foreningen. 
  • Medlemsmøder: Vi afholder gratis fagpolitiske medlemsmøder, sociale mødeaktiviteter, udflugter m.m.
  • Landbrug & Fødevarer: Som medlem af Holstebro Struer Landboforening er du automatisk medlem af Landbrug & Fødevarer.

Vil du vide mere?

 

Kontakt

Mille Merrild
Politisk rådgiver

Tlf.: 96 29 69 12
Mobil: 20 48 46 88

mkm@sagro.dk