Regnen kom for sent

Så længe vi lever, vil vi huske sommeren 2018. Vi vil huske den for sliddet med vandingsmaskinerne, for varmen, tørken og hedebølgerne. For afgrøder, der næsten ikke kom over knæhøjde. For alle de slukkede håb om regn.

I 2017 led vi under for meget vand, i denne sommer led vi under en helt ekstrem tørke.

Det er en lille trøst, at både befolkning og politikere har set og forstået vores problemer. Vi må kvittere for, at vi fik lov at fodre med biomasse fra MFO-brakarealer, og for at økologerne kunne reducere grovfoderandelen fra 60 til 50 procent uden at miste økologistatus. Og nu arbejdes der med flere helt konkrete forslag, hvoraf udsættelse af jordskatten er et. Det er alt sammen tiltag, der har til formål at gavne likviditeten. Og det er der sandelig brug for.

Når vi tegner et billede af tørkens effekt, så viser det store udsving.
I områder, hvor der ikke kunne vandes, er tabene ekstraordinært store. Hvor vandingsmaskinerne har kørt i døgndrift, er der en fornuftig avl - til gengæld har omkostningerne været store, og der er lagt virkelig mange arbejdstimer i marken.
Avlere af vinterraps og frøgræsavlere, der har kunnet vande, har haft en endda meget god avl, og det er da dejligt, at der også er optimistiske toner.

Til de af jer, der ved, at vandingstilladelsen er opbrugt, vil jeg minde om, at det er vigtigt, at I husker at få det meldt ind og at få søgt kommunen om mere vand. Det vil forebygge, at I bliver mødt af krydsoverensstemmelseskrav - og sådan et økonomisk gok i nøden, er der ikke brug for nu. Det er slemt nok endda.

Lige inden høst var der kamp, ja nærmest krig om, hvem der skulle have halmen - varmeværkerne eller husdyrene.

Nu ser det ud til, at der alligevel bliver halm til både varmeværk og dyr her på egnen. Landmænd, der plejer at snitte halmen, har nemlig i solidaritet undladt at gøre det i år, og ved på den måde at stå sammen i erhvervet, kan vi få halmen fordelt på en god måde.

Årets dyrskuer har været lyspunkter i en svær tid. På Landsskuet var der flere dyr udstillet end før, og det var en særlig fornøjelse at se også flere helt nye udstillere, der med iver og entusiasme kastede sig ind i konkurrencen om placeringer.  Det er heldigvis ikke gået af mode at kappes om at have de flotteste dyr.

Forhåbentlig bliver der også prestige i at blive bi-ambassadør - jeg har i hvert fald meldt mig for at gøre noget for bierne. Landbrug & Fødevarer har taget initiativet, der er blevet rigtig godt modtaget af politikere, befolkning og de grønne organisationer.
Nu er det bare vigtigt, at vi får dokumenteret det gode, vi gør. På lf.dk/bi kan du tilmelde dig som bivenlig landmand. Så kan du bidrage med at plante et nyt læhegn, anlægge en blomsterstribe eller at lægge grunden til et nyt bihotel ved at placere en gammel halmballe i læhegnet.  Eller et af de andre gode forslag, du kan se på hjemmesiden.
Så viser vi, at det ikke er bare snak - der er handling bag!