Der står 4,4 mia. klimakroner og venter på os – tag dem så

 

Af Kristian Gade
Formand 
Holstebro Struer Landboforening

Efter seneste folketingsvalg står det nu meget klart, at vi kan forvente en CO2e-afgift inden for en overskuelig årrække. Ingen ved endnu, hvordan man ender med at skrue den sammen, og hvad pengene præcis kommer til at gå til.

Men ét er sikkert: Hvis afgiften ender i “den høje ende”, vil flere af os uden tvivl dreje nøgle om. Og det er selvfølgelig et skrækscenarie, som ingen af os ønsker bliver virkelighed. 

Men flertallet for en sådan afgift er markant. Så kan man vælge at gøre som Maude i Matador og gå op og lægge sig og håbe, at verden er vendt tilbage til status quo, når man igen er stået op. Eller man kan spørge, hvordan man håndterer den nye virkelighed klogest? 

Heldigvis står der i regeringsgrundlaget højt og tydeligt, at “man fortsat skal udvikle – ikke afvikle – den danske fødevareproduktion”, og det giver mig håb, at man har valgt at gentage budskabet fra Landbrugsaftalen anno 2021. 

En del af den aftale er også, at vi skal reducere vores klimabelastning markant. Og jeg er sådan opdraget, at en aftale er en aftale, 

En af de lavthængende og mest effektive muligheder er at udtage lavbundsjord, for sølle én hektar kan stå for en årlig udledning på op til 40 tons CO2e. Samlet vurderes det, at lavbundsjorder udgør ca. en tredjedel af CO2e-belastningen, der tilregnes landbruget. Heldigvis er der afsat penge til at realisere det for. 

Der blev i sin tid afsat 4,4 mia. kr. til at udtage 100.000 ha af de mest klimabelastende jorder, som fordeles efter værdi ifht., om det er jord i omdrift, vedvarende græs osv. Det er dog stadig uklart, hvordan §3-jord skal kompenseres, men vores nye minister udtrykker, at han er klar til at handle.

Rent økonomisk er det derfor en tanke værd, om det som landmand er klogt at vente, for ingen ved, om der kommer en tillægsbevilling. Jeg kan frygte, at pengene fordeles efter ”først til mølle”-devisen.  

Gør vi alle vores del, kan vi vise politikerne, at landbruget er stålsat på at levere på den landbrugsaftale, vi indgik i sin tid – ikke mindst hvis de 4,4 mia. viser sig ikke at slå til.

Men gør vi alle så vores del? Måske ikke helt – endnu. Medgivet, en arbejdsuge på 50 timer kan få de fleste til at udskyde det, som i sagens natur ikke er oplagt brandslukning. Men det kan det sagtens vise sig at blive. 

Som sagt har man endnu ikke lagt sig fast på beløbene i CO2e-afgiften endnu, men det kan vise sig at være lige som med banken: Hvis man viser betalingsvillighed, er det ofte nemmere at få den aftale, man gerne vil have. 

Jeg tror, det er vigtigt at vi kommer i gang og viser handling over for politikerne og sender et positivt signal, så vi har bedre mulighed for at få den billigst mulige CO2e-afgift.

Under SAGRO har vi tilmed gjort det nemmere, end mange måske er klar over. Her kan man henvende sig og hurtigt få svar på, om der rent faktisk er noget at hente ift. at udtage de mest klimabelastende jorder. Det er nemlig gratis at få en såkaldt screening af bedriften.

Og skulle screeningen vise, at arealerne er egnede, står man heller ikke alene med at føre opgaven videre. Både egen landboforening, SAGROs medarbejdere og erfaringer indtil nu viser, at både kommuner og Naturstyrelsen er særdeles positivt stemte for at få samarbejdet til at gå op i en højere enhed.

Derfor vil jeg opfordre til, at man griber fat i miljø- og naturrådgiverne og får analyseret, hvad der er muligt i forhold til kompensation, jordfordeling m.m., sådan at det i sidste ende bliver en god forretning for dig. Og ikke mindst har du påtaget dig ansvaret og gjort dit - til gavn for hele erhvervet.