Landbruget sætter trepartsarbejdet på pause i Nissum Fjord:

 

Landbruget sætter sin deltagelse i trepartsarbejdet omkring Nissum Fjord på pause. Det er ikke et farvel til samarbejdet. Foreningen står fortsat ved den oprindelige aftale og er klar til at vende tilbage, når der igen er et klart og holdbart grundlag for arbejdet.

Landmændene omkring Nissum Fjord har bidraget til en omlægningsplan, der når 152 procent af det opstillede mål. Landbruget har med andre ord leveret mere end det, der blev bedt om.

Alligevel har staten efterfølgende ændret selve vilkårene for arbejdet. Kvælstofberegningerne er skiftet, en ny reguleringsmodel er kommet til, sprøjtefrie zoner er varslet, og kompensationen er fortsat uafklaret. Det er derfor, Landbruget nu sætter sin deltagelse i de lokale grønne treparter på pause.

– Vi gik ind i arbejdet for at finde løsninger, og vores medlemmer har stillet deres jord, tid og tillid til rådighed. Men man kan ikke bede landmændene om at forpligte sig og derefter ændre de vilkår, de forpligter sig på. Det er ikke en fair måde at behandle mennesker på, siger Anders Nørgård, formand for Holstebro Struer Landboforening.

Pause er det afgørende ord.

Foreningen forlader ikke samarbejdet og opgiver ikke målene i den oprindelige aftale. Arbejdet genoptages, når rammerne igen er klare, og spillereglerne ligger fast for både landmændene og den lokale trepart.

Et ja til samarbejde er ikke et ja til hvad som helst

Landmændene har inviteret konsulenter og myndigheder indenfor, lagt kortene over deres jord på bordet og været villige til at drøfte, om arealer, der har været dyrket gennem generationer, kunne bruges på en anden måde.

Nogle er allerede gået ind i konkrete projekter. Andre venter på svar. De stillede op, fordi de troede på løftet om lokale løsninger, frivillighed og ordentlige vilkår.

Det er ikke modvilje. Det er ikke ansvarsfraskrivelse. Det er mennesker, der har taget en politisk aftale alvorligt.

– Politik kan i vores optik koges ned til fire ting: et realistisk mål, en tydelig vej derhen, respekt for de involverede parter og reel mulighed for at handle. De elementer kan vi ikke genfinde i regeringens nuværende kurs, siger Anders Nørgård.

Når regeringen i sin iver efter at vise handlekraft og vinde vælgernes bifald presser aftalen ud over det realistiske, betales prisen lokalt.

 

Landbrug kan ikke drives efter lodtrækning

Den oprindelige aftale blev præsenteret som en langsigtet og troværdig vej til en historisk omstilling – og samtidig som en sikring af et stærkt og konkurrencedygtigt dansk landbrug med gode arbejdspladser i hele landet.

Når datagrundlaget løbende ændrer sig, og kravene hele tiden justeres, bliver opgaven i praksis umulig at løse. Aktuelt med den nye kvælstofregulering i gødskningsloven, som Folketinget hastebehandler i disse uger, men også det varslede, nationale sprøjteforbud.

Konsekvensen er paradoksal: Jo mere regeringen skruer op for den politiske handlekraft, desto mere kommer virkeligheden til at ligne en lodtrækning, hvor grundlaget hele tiden flytter sig, og hvor det bliver sværere at skabe reel handling lokalt.

Det er ikke langsigtet.

– Handlekraft er ikke at skærpe kravene hurtigst muligt. Handlekraft er at skabe en løsning, der kan gennemføres i virkeligheden. Man kan ikke kræve lokalt ansvar og samtidig skabe national usikkerhed om reglerne, siger Anders Nørgård.

Vestjylland, når Vestjylland er bedst

I sin åbningstale til Folketinget den 1. oktober 2024 sagde statsminister Mette Frederiksen:

“Den grønne trepartsaftale er Danmark, når Danmark er allerbedst.”

Statsministeren havde ret. Treparten viste, hvad der kan ske, når parter med forskellige udgangspunkter vælger samarbejdet frem for konflikten.

I det lokale trepartsarbejde har mennesker med forskellige interesser arbejdet seriøst, respektfuldt og løsningsorienteret sammen. Der har været uenigheder, men også en fælles vilje til at finde løsninger, der kunne fungere uden for mødelokalet.

Det er Vestjylland, når Vestjylland er bedst. Det kunne regeringen lære noget af.

– Vi satte os ved bordet for at løse en svær opgave. Vi satte os ikke der for at blåstemple regler, der efterfølgende blev ændret og skærpet. Vi vil ikke reduceres til et demokratisk alibi for en proces, som vores bagland ikke længere kan genkende, siger Anders Nørgård.

Ingen frivillighed uden tillid

Den grønne trepart kan ikke gennemføres fra et ministerium eller et mødelokale. Kortene kan tegnes på Christiansborg, men projekterne skal gennemføres på vestjysk jord og med opbakning fra de mennesker, der ejer den.

Landmændene er ikke en høringspart på sidelinjen. De er hele aftalens gennemførelseskraft. Frivillighed uden tillid er kun frivillighed på papiret.

Lokalt er der leveret det, som Christiansborg efterlyste: Modsatrettede interesser har sat sig sammen, landmændene har bakket op, og der er skabt konkrete resultater. Det samarbejde bør regeringen beskytte – ikke sætte over styr.

– Baglandet er ikke et problem, der skal håndteres. Det er forudsætningen for, at aftalen kan virke. Uden landmændenes opbakning er der ingen frivillige projekter, ingen lokal forankring og ingen grøn trepart i praksis, siger Anders Nørgård.

Vi vender tilbage, når vi har fast grund under fødderne

Landbruget er klar til at genoptage arbejdet i Nissum Fjord, når der er skabt klare rammer og tilstrækkelig sikkerhed til, at der kan træffes langsigtede beslutninger med tillid til, at forudsætningerne holder.

Det handler ikke om flere politiske udmeldinger. Det handler om vilkår, der er tydelige, realistiske og stabile nok til, at landmændene kan træffe reelle beslutninger, og det lokale samarbejde kan fortsætte med troværdighed.

Mens deltagelsen er sat på pause, følger foreningen fortsat udviklingen tæt og varetager medlemmernes interesser. Foreningen slipper ikke de landmænd, der allerede er involveret i projekter, og står fortsat til rådighed med rådgivning og hjælp.

– Vi løber ikke fra ansvaret. Det ligger i landmændenes DNA at tage ansvar for de udfordringer, der findes i samfundet. Derfor håber vi inderligt, at vi får mulighed for at arbejde videre under klare, stabile og mere respektfulde vilkår, siger Anders Nørgård og fortsætter:

– Vores stol er ikke forladt. Men den kan kun være besat af en repræsentant, der har sit bagland med sig. Når rammerne er klare, og grundlaget igen er stabilt, er vi klar til at vende tilbage og fortsætte arbejdet.