Udgivet d. 31-08-2026
- DET STOPPER IKKE VED GÅRDSPLADSEN
Den politiske usikkerhed om landbrugets fremtid kan allerede aflæses i vestjyske virksomheders ordrebøger. Omkring hver tiende beskæftigede i Holstebro og Struer arbejder direkte i landbruget eller fødevareindustrien. Hertil kommer de mange arbejdspladser i fødevareklyngen og landbrugets øvrige følgeerhverv. Derfor handler de kommende regler også om Vestjyllands erhvervsgrundlag.
Folketinget behandler i øjeblikket L5 – forslaget til en ny gødskningslov, som skal danne rammen om en udledningsbaseret regulering fra 2027. Samtidig er der usikkerhed om kompensation, sprøjteforbud på udpegede arealer og den samlede virkning af flere politiske indgreb.
Holstebro Struer Landboforening har spurgt en række virksomhedsmedlemmer, hvad usikkerheden betyder for dem. Svarene peger i samme retning: Beslutninger tager længere tid, og virksomheder, der er tæt knyttet til landbruget, bliver mere forsigtige.
Danmarks Statistiks seneste kommunetal viser, at 3.550 personer i 2024 var beskæftiget direkte i landbruget eller fødevareindustrien i Holstebro og Struer. Det svarer til omtrent hver tiende beskæftigede med arbejdssted i de to kommuner. Hertil kommer arbejdspladserne i den bredere fødevareklynge og hos landbrugets øvrige følgeerhverv.
Usikkerhed i ordrebogen
Hos Jyden Bur afhænger hele forretningen af landbruget. Virksomheden oplever, at kunderne er blevet mere afventende, og at der går længere tid fra tilbud til underskrevet ordre.
Bliver ordrene færre, vil det også kunne mærkes hos Jyden Burs underleverandører inden for transport, vikarassistance og stål.
– Hvis omsætningen falder, vil det uundgåeligt betyde en reduktion i medarbejderstaben, større tilbageholdenhed med nyansættelser og færre lærlinge, siger administrerende direktør Tom Bach Nielsen.
Mere end 80 procent kommer fra landbruget
Afhængigheden er tydelig hos entreprenørvirksomheden Søren V. Jensen i Lemvig. Virksomheden har beskæftiget sig med landbrugsbyggeri siden 1989 og forventer i 2026 en samlet omsætning på cirka 170 millioner kroner. Omkring 140 millioner kroner kommer direkte fra landbruget – mere end 80 procent af omsætningen.
Med underentreprenører og leverandører beskæftiger virksomheden omkring 60 årsværk. Mindst 10 procent af dem er lærlinge eller mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
– Landbruget er en helt afgørende forudsætning for vores drift. Vi har i snart 38 år været stolte af at bygge for et stærkt dansk landbrug, siger administrerende direktør Søren V. Jensen.
Virksomheden bruger desuden omkring 150.000 kroner om året på sponsorater og støtte til lokale idrætsforeninger og haller.
De bidrag indgår ikke i de sædvanlige opgørelser over omsætning og beskæftigelse. Men hvis indtjeningen falder, kan det også begrænse virksomhedernes mulighed for at tage lærlinge ind, ansætte mennesker med behov for en ny chance og støtte det lokale foreningsliv.
I landdistrikterne er dette ikke blot tal på en blok - når virksomhedernes økonomiske råderum bliver mindre, risikerer lokalsamfundet at miste mere end omsætning. Noget af den sammenhængskraft, der får hverdagen i de mindre samfund til at fungere, kan forsvinde.
Hos Anker Bjerre sker det allerede
Mens Jyden Bur og Søren V. Jensen beskriver de mulige konsekvenser, oplever maskinforretningen Anker Bjerre allerede en nedgang i salget.
– Det stigende politiske pres på landbruget skaber usikkerhed i hele vores virksomhed og gør det vanskeligere for os at planlægge investeringer og skabe flere arbejdspladser, siger direktør Anders Harder.
Anders Harder er også bekymret for, om usikkerheden vil gøre det vanskeligere at tiltrække unge til branchen.
– Der er en risiko for, at så markante ændringer i rammevilkårene vil påvirke lysten hos unge mennesker til at uddanne sig og søge ind i branchen, siger han.
Det kan forstærke manglen på de fagfolk, som landbruget og følgeerhvervene har brug for – specielt når man ønsker at produktionen skal udvikles i en grønnere retning.
Arlas advarsel giver sagen nationalt perspektiv
Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh, har advaret om de nationale konsekvenser, hvis reglerne gennemføres i deres nuværende form:
– Gennemføres reglerne, som de er tiltænkt nu, kan det betyde ud over lukninger af gårde, at Arla må rykke produktion uden for Danmark svarende til to mejerier – eller omtrent 600 medarbejdere, siger Peder Tuborgh til Finans.
Der er tale om et nationalt scenarie og ikke en konkret varsling om lokale afskedigelser. Men advarslen har vestjysk relevans. Arla beskæftiger mange mennesker i Midt- og Vestjylland, og selskabets investeringer skaber aktivitet uden for mejerierne.
I 2025 annoncerede Arla en investering på godt 440 millioner kroner i Holstebro Mejeri. Udvidelsen omfatter blandt andet 6.500 nye kvadratmeter, to produktionslinjer og 50 nye fuldtidsstillinger.
Et projekt i den størrelse skaber også opgaver inden for byggeri, installation og vedligehold. Når det regner på præsten, drypper det på degnen. Men sammenhængen gælder også den anden vej: Hvis produktion og investeringer flyttes ud af Danmark, bliver der færre opgaver at konkurrere om for områdets små og mellemstore virksomheder.
Hele regnestykket skal med
Man kan godt ønske renere fjorde og samtidig kræve, at konsekvenserne for arbejdspladser og lokalsamfund bliver taget alvorligt.
– Når debatten kun handler om landmandens marker og økonomi, mangler en stor del af regnestykket. Bag hver bedrift findes lokalsamfund, der er tæt forbundet med landbruget. Politikerne er nødt til at se hele sammenhængen, før de træffer beslutninger, som kan ændre erhvervsgrundlaget i vores område, siger Anders Nørgård, formand for Holstebro Struer Landboforening.
De lokale politikere skal ikke stemme om de nye regler for landbrugets kvælstofudledning. Men de har en klar interesse i, hvordan nationale beslutninger påvirker beskæftigelsen, skattegrundlaget og mulighederne for at drive virksomhed lokalt. De kan også være med til at sikre, at de vestjyske konsekvenser bliver hørt af deres partier på Christiansborg.
Virksomhedernes svar viser, hvorfor reguleringen ikke kan vurderes alene ud fra konsekvenserne på den enkelte bedrift. Landbruget er tæt forbundet med resten af den vestjyske økonomi.
Det stopper ikke ved gårdspladsen.
Faktakilder: Faktakilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel RAS301, beskæftigede efter arbejdssted og branche, 2024. Tallene omfatter brancherne Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Føde-, drikke- og tobaksvareindustri i Holstebro og Struer kommuner. Se tabel RAS301., Folketingets lovforslagsoversigt og Arlas pressemeddelelse af 30. juni 2025.