Udgivet d. 31-08-2026
Den grønne trepart er gået i stå. Regeringen har bragt sig selv – og den historiske aftale – i en situation, hvor tilliden er alvorligt udfordret. Men der findes en vej videre. Derfor giver vi regeringen tre konkrete forslag, der kan få arbejdet tilbage på sporet.
Den grønne trepart blev indgået med historisk store ambitioner. Danmark skulle gennemføre en omfattende omlægning af vores arealer til gavn for klima, natur og vandmiljø – samtidig med at vi fastholder et stærkt, konkurrencedygtigt og fremtidssikret dansk fødevareerhverv.
Det mål bakker vi fortsat op om.
Men lige nu må vi konstatere, at arbejdet er gået i stå. Regeringen bærer ansvaret for, at vi er havnet her.
Konsekvensen kan blive, at Danmark mister en historisk mulighed for at gennemføre en omlægning, som både landbruget, naturen, vandmiljøet, klimaet og vores landdistrikter kunne have vundet på.
– Landmændene gik ind i treparten med et oprigtigt ønske om at finde løsninger. Men tilliden kan ikke holde til, at rammerne flyttes, datagrundlaget ikke holder, og regningen ender hos dem, der allerede har sagt ja til at bidrage. Men det er desværre den situation vi står i nu, siger Anders Nørgård, formand for Holstebro Struer Landboforening.
Det behøver ikke ende sådan.
Derfor giver vi regeringen tre konkrete råd, der kan bringe den grønne trepart tilbage på sporet.
Vi peger på tre nødvendige beslutninger:
Vi anerkender fuldt ud, at en mere outputbaseret kvælstofregulering er vejen frem. Reguleringen skal i højere grad tage udgangspunkt i den faktiske påvirkning frem for generelle regler og begrænsninger.
Men det kræver én helt afgørende ting: At datagrundlaget er korrekt.
Det er det ikke i dag.
Den nuværende model bygger flere steder på data og forudsætninger, som åbenlyst ikke stemmer overens med virkeligheden. Hvis reguleringen gennemføres på det grundlag, risikerer vi at træffe meget vidtgående beslutninger på et forkert fundament.
Det vil ikke alene ramme den enkelte landmand. Det vil ramme arbejdspladser, følgeerhverv, lokalsamfund og værdiskabelsen i store dele af Danmark.
Brug derfor det kommende år på at få data, modeller og virkelighed til at hænge sammen. Det er ikke et spørgsmål om at aflyse reguleringen. Det er et spørgsmål om at sikre, at vi regulerer rigtigt.
Rundt omkring i Danmark er der lagt et enormt arbejde i kystvandrådene. Her sidder mennesker med lokal viden og arbejder konkret med løsninger på tværs af interesser.
De råd må ikke ende som rapporter på en hylde.
Regeringen bør forpligte sig til reelt at inddrage og implementere de løsninger, der kommer fra kystvandrådene, hvor de dokumenteret kan skabe de ønskede forbedringer.
Her ligger en væsentlig del af muligheden for at finde løsninger, som både virker i vandmiljøet og giver mening ude i virkeligheden.
Det er netop den tilgang, treparten burde handle om: At vi løser problemerne sammen frem for at regulere os ud af dem.
Mange landmænd har allerede sagt ja til at være en del af løsningen. De er gået ind i projekter, forhandlinger og jordfordelinger og har stillet jord til rådighed for den historiske arealomlægning.
De mennesker kan ikke bagefter straffes økonomisk, fordi staten ikke kan gennemføre omlægningen hurtigt nok.
Når en landmand har sagt ja til at lægge jord til et projekt, men projektet efterfølgende tager flere år at gennemføre på grund af myndighedsbehandling, jordfordeling eller manglende statslige ressourcer, er det urimeligt, hvis landmanden i mellemtiden rammes af en regulering, som gør bedriften mindre værd eller i værste fald umulig at drive.
Hastigheden i den statslige gennemførelse er regeringens ansvar – ikke landmandens.
Lige nu risikerer regningen at ende hos dem, der faktisk har sagt ja til at hjælpe.
Det er både urimeligt og ødelæggende for den tillid, som hele trepartsaftalen bygger på.
Vi ønsker ikke at afmontere den grønne trepart. Tværtimod.
Vi ønsker, at den lykkes.
Men det kræver, at regeringen erkender, at kursen lige nu ikke fungerer, og tør rette den.
– Vi beder ikke regeringen om at opgive ambitionerne. Vi beder den om at give treparten en reel chance for at lykkes. Et års udsættelse, respekt for den lokale viden og sikkerhed for de landmænd, der stiller jord til rådighed, er ikke urimelige krav. Vi vil gerne i gang igen, siger Anders Nørgård.
Udskyd kvælstofreguleringen ét år og få datagrundlaget på plads. Brug den lokale viden og løsningerne fra kystvandrådene. Og sørg for, at landmænd, der aktivt går ind i arealomlægningen, ikke bliver straffet for statens manglende evne til at gennemføre projekterne hurtigt nok.
Det er vores tre råd til at redde den grønne trepart.
Regeringen skal bare vælge at følge dem.